Kennel Thirsgaards

Om Thirsgaard

Åben A på Brahetrolleborg 26./9. 2010

Brahetrolleborg har en ganske særlig plads hos os. Det er et fantastisk smukt sted og skytten Søren kan virkeligt sit kram. Det var her Boye første gang deltog på en Åben A, dengang med Laika på hendes første Åben A. Det var d.4.okt. 1997, hun var da kun 1½ år og fik en 3.præmie. En oplevelse, som Boye gerne fortæller til den hundefører som synes at alt går skævt og intet fungerer.

Da Boye og Laika igen deltog på en prøve på Brahetrolleborg, tog de derfra med Elitepokalen efter en helt fantastisk weekend i nov.1999. Skønne minder.

Tilbage til nutiden.

Boye tog afsted i morges med Gunner til Brahetrolleborg for at deltage på Åben A. Gunner havde jo lidt at leve op til efter at Lovis fik sin 1.pr. i hus i sidste weekend, og det gjorde han. Gunner fik en rigtig fin kritik og en 1.præmie.

Michael og Thirsgaards Buster var også med på deres første Åben A og kunne køre hjem med en 1.præmie.

Åben A på Helagergaard d.20/9 2010

Mandag d.20.sep. drog Boye afsted til det sydfynske med Lovis for at deltage på hendes første Åben A. Det var en rigtig regnvåd mandag, men hvad gør det, når bare man har en 1.pr. med sig hjem.

Kvalifikationsprøve og debut i Vinderkl.B

Raceledelsen for Labrador afholdte Kvalifikationsprøve i Horsens lørdag d. 4.sep.2010!

Vi havde tilmeldt både Lovis og Gunner, begge bestod

Vi kørte direkte fra Horsens til Nysted på Lolland, hvor vi skulle overnatte så vi slap for den lange tur søndag morgen. Der var mødetid kl 7.30 til B-prøven på Søholt v Maribo. Boye havde valgt kun at stille Gunner i Vinderkl., og han havde en fin debut. Gunner løste opgaverne, en enkeltmarkering, en dirrigering, en dobbeltmarkering og et frit søg til Boyes tilfredshed, men fik ikke point nok til at komme i finale.

Så alt i alt en god weekend i flot vejr, smukt terræn og godt selskab.

Jubilæumsweekend i Centrum d.12/13.juni

Ved Centrums jubilæums C-prøve, fik både Gunner og Lovis en 1.pr. i åbenkl., hvilket var adgangsbillet til søndagens jubilæums Working test. Begge hunde gennemførte også der åbenkl. og Lovis blev 2.vinder, så det var en rigtig fin weekend.

Working Test d.24/4 2010

Både Lovis og Gunner var tilmeldt åben kl. ved Working Testen i Ørum lørdag d. 24/4., og det gik rigtig godt.

Lovis blev 3.vinder, og Gunner blev 5.vinder, så det var jo en dejlig dag

Klar til Vinderklasse

Så er både Gunner og Lovis præmieret klar til Vinderklasse.

Ved Markprøve B i Skive d. 1/4 2010, fik de begge en 1.pr. i Åbenkl., igen, så det var en meget glad hundefører der kom hjem med 2 trætte hunde efter en god dag i Skive.

 Nu bliver det rigtig sjovt

Markprøve B, Clausholm d.28/3 2010

Så er den eftertragtede 1.præmien i Åbenkl. i hus for både Lovis og Gunner.

Det er jo herligt

C-prøve d.6./2. i Marbæk, Reg. Sydjylland

Boye tog afsted til Marbæk for at teste formen og det blev til 1.præmie til både Lovis og Gunner.

Lovis blev bedste hund i åbenkl. idag

Hvalpe

Så kom der hvalpe hos Thirsgaards Kalliope (v/Klaus Mikkelsen)

5 sorte tæver og 3 sorte hanner.

Det forlyder, at mor og "børn" har det godt.

Kalenderen fortæller,at julen nærmer sig med hastige skridt.

Der er heller ikke mange opsamlinger tilbage. Det har været en lidt anderledes sæson, idet vi måtte låne en rutineret hund, så Lovis og Gunner kunne få en blød opstart på deres jagthundeliv. Vi var så heldige at kunne låne Thirsgaards Kalliope (Bluebell`s Gaiser & DKJCH Thirsgaards Nadia) af Klaus.

De 2 unge hunde har klaret det over al forventning, de har gjort det rigtig godt. Samtidig har det været en fornøjelse at have Laika boende ( ja, hun er så opkaldt efter sin mormor) Hun er en rigtig dygtig jagthund og en fantastisk familiehund, så for vores skyld kunne hun godt være blevet boende.

Lovis og Gunner har måttet klare den sidste del af jagtsæsonen selv, idet Laika kom i løbetid og blev parret med Lochiness Green Chive.Det er lige op over i disse dage, så det bliver spændende.


 

WorkingTest i Skive, d.12.sep.2009

Lørdag d.12.sep. tog Boye og Lovis til WorkingTest i Skive sammen med rigtig mange andre "centrummer". De havde en god dag, Lovis blev 5.WT i beg.kl.!

Unghundemesterskab 2009

Søndag d.9.aug. var vi til unghundemesterskab i de smukke Løvenholm-skove. Lovis havde startnr. 101 og Gunner nr. 104, så der var tid til at se mange af de andre dygtige hunde, som var der. Post 1 var 2 enkeltmarkeringer, det klarede Lovis i fin stil og fik 20 p., Gunner gjorde det næsten ligeså godt, han fik 18 p.! Post 2 var en enkeltmarkering på vand, det klarede både Lovis og Gunner til 19 p.! Post 3 var en dobbeltmarkering, kastet på linie, hvor begge fugle faldt på vand. Her var afsat 2 min. til opgaven. Lovis hentede flot den sidst kastede, men blev i tvivl og vendte for tidligt om til den først kastede, som lå lige bag en lille jordvold. Så tiden gik, og vi måtte aflevere nr.skiltet der. Gunner klarede denne post fint, måtte lige have lidt hjælp til den sidste, men 16 p.! Post 4 var også en dobbeltmarkering, kastet på linie, her faldt begge fugle på land, men der var lige en lille svømmetur derover. Gunner hentede fint den første, men valgte at svømme gennem åkanderne hjem, så selv om han nåede derover igen efter sidste fugl, så fik han den ikke inden for de 3 min., som var afsat til opgaven. Så her måtte de aflevere nr.skiltet. Post 5 var også en dobbeltmarkering. Her faldt først en landmarkering ( den var lang ) og derefter en vandmarkering ( ligeså lang ) her var afsat 4 min.! Denne post nåede Lovis og Gunner jo ikke ud til, det gjorde deres søster til gengæld.Post 6 var et frit søg, her var afsat 7 min. til opgaven. Ronja nåede hele vejen igennem og i finalen med 114 p. ialt. De havde altså kun sat 6 p. til ialt. Det er bare rigtig flot. Så Stig var super glad,( det var vi bestemt også ) der var 10 p. til næste hund. Der var 6 hunde i finalen, en lille tramp, hvor hver hund fik 2 lange enkeltmarkeringer. Stig og Ronja klarede det så flot. Vi er meget stolte af dem,

Thirsgaards Ronja er Unghundemester 2009.

En fantastisk præstation af Stig, som også vandt sidste års unghundemesterskab med Dexter.



 

B-Prøve i Kulsø d.23/5 2009

Så lykkedes det for Gunner og Jytte at få en 1.pr. i begynderkl. ved B-Prøven i Kulsø.

Gunner fik en rigtig fin kritik af dommer Lars Nørgård, som antydede, at Gunner måske er vandskræk så hurtigt han fik hentet vandmarkeringen

Optigen

Nadia er blevet optigentestet og resultatet er nu kommet,

hun er Normal/Clear.

Det betyder, at de sidste to hvalpekuld er fri via forældre.

B-prøve i St.Vildmose d.12./4. 2009

Boye og Lovis gjorde det igen, de fik en 1.pr. i begynderkl.

Jytte og Gunner må derimod tilbage på træningspladsen, Gunner synes, at markeringsfuglene skulle hentes hurtigere end dommeren mente det var nødvendigt. så det er en "ommer"

Labrador-weekend i Kulsø, d.4.april 2009

Lovis og Gunner blev stillet i beg.kl. ved B-prøven i Kulsø, arrangeret af raceledelsen for Labrador.

Boye og Lovis havde gjort deres hjemmearbejde flot og fik en 1.pr.!

Lovis blev bedste hund i beg.kl.!

Jytte og Gunner var ikke så dygtige, de måtte nøjes med en 2.pr.!

 

C-prøve i Dejbjerg d.1.marts 2009

Vi tog til C-prøve i Dejbjerg Plantage søndag d.1.marts for at teste formen på de 2 unge hunde. Det var en lang, kold dag, vi havde nr. 40 og 41 i begynderkl.!

Både Lovis og Gunner fik 1.præmie og fin kritik

HD & AA resultat

D.18./2. 2009 blev Lovis og Gunner HD og albuefotograferet. Resultatet er nu kommet.

Begge har HD : A og AA : 0

Brugsprøve bestået

Gunner og Lovis har bestået brugsprøven d.3.jan.2009 i Bække

Thirsgaards Lovis

Pga. tragiske omstændigheder, har vi fået Thirsgaards Lovis hjem igen.
 

Jytte & Boye Rasmussen | Ringvejen 65, 7300 Jelling  | Tlf.: +45 2513 9891 | thirsgaards@gmail.com